Toulouse - Fra ovn til bord

Toulouse - Fra ovn til bord

Den populære porcelænsserie Toulouse fra Pillivuyt bliver nu udvidet med et lasagnefad og skåle i to forskellige størrelser – naturligvis med seriens elegante og praktiske håndtag.

Toulouses udvalg af kvadratiske, rektangulære og runde fade giver dig mulighed for at tilberede mange forskellige retter og servere dem med klassisk Pillivuyt-stil. Som noget helt unikt har Toulouse-serien livslang brudgaranti på håndtag. Du er derfor altid garanteret ombytning af fade og skåle, hvis håndtagene bliver beskadiget ved almindeligt brug.
Det nye Toulouse lasagnefad har ikke kun den rette størrelse til en perfekt lasagne – brug det også til mange andre retter, hvor en stilfuld servering er lige så vigtig som tilberedningen. Toulouse-seriens to nye skåle i størrelserne 23 cl og 1,2 l er naturligvis også ovnfaste, og du kan derfor både bruge dem i ovn, i mikroovn, på komfur og sågar på grill, når du fx har brug for at lave lidt lækkert tilbehør til steaken. Har du en færdigtilberedt lasagne i fryseren kan du komme fadet direkte fra fryser til ovn, da Toulouse tåler termisk chok (-30 °C til +350 °C).
De nye dele har Toulouse-seriens elegante plissering, der er blevet en ikonisk del af Pillivuyts historie, hvor der er respekt for traditionen i et nutidigt design. Formen på fadenes håndtag er inspireret af buerne på ovnene, hvor porcelænet brændes.

Der er nemlig forskel på porcelæn. Der er stor variation i produktionsmetoder og ikke mindst på porcelæns styrke og holdbarhed. Pillivuyt fremstiller selv den unikke porcelænsmasse, der brændes ved særligt høje temperaturer på op til 1400 °C, så porcelænet bliver ekstremt stærkt og ekstra modstandsdygtigt over for stød og slag.

Siden 1818 har Pillivuyt fremstillet klassisk, fransk porcelæn af en helt særlig støbning. Pillivuyt er fransk elegance kombineret med en unik kvalitet i både form, funktion og styrke. Holdbar over tid, i takt med tiden.

• Fransk kvalitet
• Ovnfast
• Stærkt i køkkenet – smukt på bordet

Vejl. pris og forhandlerliste: www.tj.dk.

Se Pillivuyt Toulouse og find priser HER

 

Miljøbilleder og pressemeddelelser kan downloades via nedenstående link:

TJ Imagebank